Socialøkonomisk virksomhed

En privat virksomhed med det formål at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål.

Den danske regerings definition på socialøkonomiske virksomheder er:

'En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål'.

En socialøkonomisk virksomhed bruger samme forretningsprincipper og arbejder under samme betingelser som traditionelle virksomheder. De har samme ønske om at tjene penge og samme forventninger til medarbejderne.

Ved at tænke innovativt kan socialøkonomiske virksomheder tilbyde anderledes arbejdspladser. De ser socialt udsatte som ressourcer, der kan bidrage aktivt til samfundet.

Socialøkonomiske virksomheder skaber også mere velfærd og udvikler svar på de udfordringer, vores samfund står over for.

Fx ved at:

  • Forebygge sygdom
  • Modvirke social eksklusion
  • Vælge miljørigtige løsninger