LivaRehab tilbyder nu bodycombat

Her er en hilsen fra vores nye socialrådgiver, der også skal undervise i bodycombat.

Jeg hedder Maria Lorentzen og arbejder i Liva Rehab som socialrådgiver. Derudover har jeg undervist og været instruktør 3 år, i bodycombat, i et træningscenter i Næstved. Jeg går op i at i får mest muligt ud af træningen på alle måder fysisk og psykisk, og coacher jer i teknik, så ingen får skader. Husk alle kan være med uanset hvad, og jeg planlægger timen ud fra hvor i hver især er.

 

Beskrivelse af bodycombat:

Konditionstræning med høj intensitet, hvor koreografien er inspireret af kampsportsgrene (mixed material art), såsom boksning, karate, taekwondo mv. Med bodycombat forbedre du din kondition, styrker din krop, øger din koordinationsevne og kropsbevidsthed. Det er 1 times træning, til 10 musik tracks, inkluderet opvarmning og cooldown, som varieres ind imellem, så det ikke altid er det samme. Som instruktør skal jeg nok sørge for, at du får smil på læben og sved på panden, samt lærer teknikken efterhånden. Det er en rigtig god måde, at få en masse ud af kroppen/systemet på, og får frigivet en masse endorfiner i hjernen. Husk et par træningsko og et håndklæde.